Google+

Om EnergiMetropol

Esbjerg Kommune og erhvervscentret Esbjerg Erhvervsudvikling står i fællesskab bag denne hjemmeside.
EnergiMetropol er betegnelsen for hele det geografiske område Esbjerg Kommune, med hjertet placeret i Esbjerg Havn, hvorfra langt størstedelen af de energirelaterede virksomheder stammer.
 

Energi i det hele

Det er oplagt at betegne Esbjerg Kommune som EnergiMetropol, når vi er blandt de førende inden for energiteknologi og så mange mennesker beskæftiges inden for energisektoren. Faktisk er der lige nu ansat 13.500 inden for olie, gas og vind.

Men energi handler ikke udelukkende om udvikling af energi.

Der er også god energi i at få håret blæst grundigt igennem på en gåtur langs Vesterhavet på Hjerting Strandvej, der er god energi i børnene, der trygt tumler omkring i Marbæk Plantage eller på de lange sandstrande i området, der er god energi i at give sig hen til musikken til en af de utallige koncerter på enten musikkonservatoriet eller et at de mange spillesteder.

Kort sagt: Vi skaber energi, vi får energi, og vi bruger vores energi til det, der betyder noget for os. Og alle er velkomne til at tage del i energien.
 

Vi har også brug for dig

Udviklingen går stærkt i Esbjerg Kommune, og der bliver derfor hele tiden opslået nye, spændende jobs. Se listen lige her.


Energi og skaberkraft

Herunder kan du se en tidslinje over EnergiMetropolen Esbjergs fantastiske reje fra bacon, smør og fisk, til olie, gas og grøn energi.